Velkommen til familien Lang's hjemmeside om vores slægt.

Vi tager udgangspunkt i Olaf Johannes Lang (1901-1967)og hans hustru Ingrid Petersen (1906-1983). Vores slægtsbog går med sikkerhed yderligere to generationer længere tilbage, men for overskuelighedens skyld har vi valgt at tage udgangspunkt i denne del af slægten. Har du lyst til at vide mere om tidligere generationer kan du med fordel læse mere om det i menupunktet "Slægtsbogen."

Vi har holdt os til slægtsbogens måde at kategorisere personerne i de forskellige generationer. For at vise en enkelt persons tilhørsforhold og placering i slægten har alle et tal og bogstaver. Da vi tager udgangspunkt i Olaf Johannes Lang "hedder" han også "0". Hans førstefødte hedder derfor "1". Det første barn af "1" hedder derfor "1.a." osv. osv. For bedre at kunne danne sig et overblik kan du se hele slægten (eller den del vi kender til pt.) i menupunkterne "Slægten" og "Persongalleriet".

Vi håber at du har lyst til at sende os en hilsen i gæstebogen - gerne med ris og ros - så du på den måde kan hjælpe os med at gøre siderne bedre.

Har du informationer, som du gerne vil dele med os, om personer i slægten, så send os en mail. Du finder de nødvendige oplysninger under "Kontakt"

God fornøjelse!